Skip to content Skip to left sidebar Skip to right sidebar Skip to footer

I morgen støtter vi brysterne

Hov, vent lige en gang! Er der ikke først Lyserød Lørdag landet over næste lørdag? Jo, den er god nok.. men vi tyvstarter lidt i Farsøs butikker, så du samtidig fortsat kan spare bunkevis af penge på butikkernes mange Grænsehandel-tilbud.

Til Lyserød Lørdag i morgen kan du blandt andet deltage i den store auktion på Centertorvet kl. 11.00 hos auktionarius Jens Røschmann. Her vil være en helt masse dyre og attraktive varer under hammeren, og du kan være heldig at spare bunkevis af penge! Det fulde beløb går ubeskåret til Støt Brysterne.

Der bliver også solgt “Brændende kærlighed”-blomster i flere af byens butikker samt af Lions Pigerne, hvor det fulde beløb også her går ubeskåret til Støt Brysterne.

Besøg også Farsø Bageris nye Local Bread Truck foran Farsø Rådhuscenters østindgang i dag kl. 14.00-18.00 og lørdag kl. 9.00-14.00.