Skip to content Skip to left sidebar Skip to right sidebar Skip to footer

Turistinformation

Farsø er byen fyldt med handel, natur og historiefortælling!

Vi er en rigtig turistby, hvor der er spændende arrangementer og oplevelser hele året rundt, og hele befolkningen og de forretningsdrivende er meget imødekommende over for turister og udefrakommende gæster.

I Farsø midtby kan du ikke undgå at overse det – Farsø Rådhuscenter. Området største overdækkede indkøbscenter med specialbutikker og dagligvarebutikker. Sidst men ikke mindst er det med garanti landets hyggeligste shoppingcenter!

Byen er blevet kendt for sine velkendte forfatterprofiler – og er derfor også kendt under Forfatterbyen. 1900-tallets største forfatter, Johannes V. Jensen, og hans søster Thit V. Jensen er nemlig bysbørn. På det moderne Johannes og Thit V. Jensen Museet i Farsø kan du blive meget klogere på deres forfatterskab samt store indflydelse på Danmarkshistorien.

Farsø er turistbyen, hvor du får lyst til at komme igen! Vi byder med garanti på meget mere, end du forventer.

“Der findes ikke bedre!”

Lars Larsen
Grundlægger af JYSK og HimmerLand

Farsø og omegn i billeder:

Destination Himmerland så for første gang dagens lys i 2020 efter sammenlægningen af VisitVesthimmerland og VisitMariagerfjord. I samme ombæring blev VisitFarsø nedlukket i starten af 2021.

Det betyder, at det i dag er Destination Himmerland, som er primus motor for turismen i Farsø og resten af Himmerland. Dette sikrer en ensartet og positiv turismeoplevelse på tværs af hele Himmerland, hvor man ønsker at se det store i det små.

På Destination Himmerlands hjemmeside finder du en undersektion med alt om turisme, aktiviteter, attraktioner, naturområder og meget andet i Farsø og omegn.