Skip to content Skip to left sidebar Skip to right sidebar Skip to footer

Tag: Hot Sommer

En helt elektrisk afslutning på Hot Sommer!

På mandag rundes årets Hot Sommer af med manér – og det bliver en aften, der både sætter strøm til midtbyen og smil på læberne hos både børn og voksne.

Temaet er el – og det fylder hele midtbyen!
Fra el-cykler og scootere til el-biler og robotplæneklippere – lokale forhandlere står klar til en snak om alt det nyeste inden for elektriske løsninger. Overvejer du elbil, el-cykel eller bare er nysgerrig, er der masser af inspiration og viden at hente.

Et af højdepunkterne bliver muligheden for at opleve Farsø fra oven – i en el-lift fra den lokale virksomhed Versalift, som producerer el-lifte til hele verden.

En aften fyldt med sjove aktiviteter for børn
Børnene har også meget at glæde sig til. Nordisk Dyrepark kigger forbi med spændende og eksotiske dyr, som børnene kan hilse på. Der er gratis ansigtsmaling ved Centertorvet, og i børnezonen på Kræn Spillemands Plads er der hoppeborg og fodboldkonkurrence – med is som præmie!
Derudover kan børnene også se frem til lækker streetfood i børnehøjde, bl.a. nuggets, pizza og franske hotdogs.

Gadeteater for hele familien
Aftenen byder også på international underholdning, når den irske nycirkus-duo Hands Down Circus indtager Store Torv med forestillingen “Tape That”. Her bruges farvet gaffatape, akrobatik og humor i en ordløs, legende og magisk gadeteateroplevelse, som opføres to gange i løbet af aftenen.

Hot Sommer i Farsø slutter af med en aften, der både sætter fokus på fremtidens el-løsninger, byder på oplevelser for hele familien og samler byen i festlig stemning.

Vi ses i Farsø – til en elektrisk, fantasifuld og sommerlig afslutning!

Hot Sommer – Classic Night

🚗✨ CLASSIC NIGHT i Farsø – Mandag den 28. juli ✨🏍️
Tag hele familien med til en aften fyldt med nostalgi, motorbrøl og sommerstemning i midtbyen!

🔧 Oplev klassiske veteranbiler, knallerter og motorcykler fra Aalestrup Classic og Himmerlands Nimbusklub – og se dem helt tæt på!
🎶 Fra kl. 17.30: Live musik med Henrik Bolding på Store Torv
🎈 For børnene er der hoppeborgansigtsmalinghestevognstureNordisk Dyreparkselfievægskattejagt og meget mere!

🛍️ Butikkerne holder åbent til kl. 21 med sommersalg og temperaturrabat – jo varmere det er, jo billigere bliver det! 🔥
📍 Kig også forbi torvene og Rådhuscenteret med udstillinger, tombola, og billetsalg til grisefesten!

👉 Glæd jer til en sommeraften med duften af benzin, grinende børn og masser af liv i gaderne! Ses vi?