Vi er snart klar til årets Hot Sommer
Det begynder for alvor at summe af sommer og turister i Farsø, som den turistby vi er. Er det ikke bare skønt?
Traditionen tro står hele fire mandage i løbet af sommeren igen på Hot Sommer i Farsø. Nogle fantastiske dage og aftener, hvor hele byen summer af hygge og gode sommerhandler.
Vi er ved at lægge sidste hånd på årets Hot Sommer arrangementer, men du kan allerede nu skrive følgende i kalenderen:
Mandag d. 12/7: Støt Lokalt
Butikkerne og Torveboderne skyder gang i årets Hot Sommer med en helt masse gode tilbud, hvor der går et beløb til et lokalt formål. Farsø Byfest arrangerer Cykelsponsorløb, og er du ikke så meget til jernhesten, kan du få en tur på en rigtig hest fra Farsø Rideklub.
Mandag d. 19/7: Udeliv
En aften med en helt masse aktiviteter for ethvert udemenneske! Blandt andet hesteridning, slangetæmmer, ballondyr, golf, tombola samt besøg af Uhrehøje.
Mandag d. 26/7: Landmandsliv
Farsø bliver omdannet til én stor bondegård! Massevis af traktorer, større landbrugsmaskiner og landmandsliv fra gamle dage kommer til at pryde bymidten. Altid et stort hit for store som små.
Mandag d. 2/8: Classic Night
Den helt store succes år efter år! Hele bymidten vil være prydet af den ene veteranbil og veteranmotorcykel efter den anden! Derudover vil der være mulighed for at komme op i en lift og se bymidten fra oven – hvis man ikke har højdeskræk. Hvem tør?
Hvem skal du have med en tur til Hot Sommer?
0 kommentarer